Foredrag

 

Foredrag ved Charlotte Rørth søndag den 25. marts kl. 19.30

 

For 2 år siden havde vi besøg af journalisten og forfatteren Charlotte Rørth, som fortalte om en række uforklarlige hændelser, der var sket i hendes liv. En nærmere beskrivelse af dem findes i bogen:

”Jeg mødte Jesus”.

Efter udgivelsen af bogen har Charlotte Rørth fået utallige henvendelser fra mennesker, som også har oplevet mystiske ting. Der er tale om vidt forskellige folk med helt forskellige liv. Langt de fleste har aldrig turdet

fortælle om deres oplevelser af frygt for at blive tabuiseret i en verden, der ikke ønsker at acceptere det mystiske og spirituelle længere - men Charlotte Rørths bog kom som en befrielse. De mange beretninger inspirerede hende til at skrive endnu en bog, som netop er udkommet. Her skildrer hun nogle af de mange spirituelle hændelser: møder med Jesus, med engle og lysstråler, som andre har oplevet - og fortæller hvad teologer og forskere fra naturvidenskab og humaniora har at sige til den slags erfaringer. Bogens hedder: "Vi mødte Jesus - og hvad kommer det andre ved?”

I marts får vi besøg af Charlotte igen og kan glæde os til at høre, hvad der er sket siden vi slap hende sidst. En ting er sikker: hun stadig en masse på hjerte…

Pris: 10 eur inkl et glas vin. Billetter kan købes i Margrethekirken.

 

 

SAMFUND, ETIK OG KRISTENDOM

 

Debataften torsdag den 15. februar kl. 19.30

Hvad er den rette menneskelige måde at leve og agere på? Det handler etik om, i etikken forholder vi os filosofisk til det gode og det onde. I Europa tales der for tiden heftigt om ”det etisk forsvarlige”, ikke kun i integrations- og flygtningedebatten, også i de generelle drøftelser om social velfærd, arbejdsmarkeds-forhold, bio-videnskabelige muligheder, klimaforandringer, klodens tilstand, forholdet mellem folk og nationer. Men hvad skal der til, for at en handling er etisk forsvarligt? Det er der flere meninger om.

Etik drejer sig om forholdet mellem mennesker, ikke om forholdet til Gud. For mange har forholdet til det guddommelige, imidlertid også betydning for forholdet til medmennesket.  Kan man dermed sige, at der findes en særlig religiøs etik? Måske, måske ikke. For nogle kristne er Bibelen en absolut autoritet, der giver svar på alle etiske dilemmaer. Man behøver bare at slå op i den hellige bog, så står der sort på hvidt, hvad vi skal gøre. Andre mener ikke, at det er helt så enkelt: Ganske vist giver Jesu ord retningslinjer for, hvordan man bør omgås hinanden, og Jesu liv er et forbillede for, hvad det vil sige at gøre det gode. Men vi er nødt til at ransage vores egen samvittighed og personligt tage stilling for at kunne handle ret. Bibelen er skrevet i en anden tid og under andre forhold – derfor må den fortolkes for at give mening i dag.

"Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind, og du skal elske din næste som dig selv” siger Jesus. Han siger også: "Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig". En handling mod dit medmenneske er med andre ord en handling også mod Gud. Det er en kristen pligt at hjælpe det medmenneske, man møder, som har brug for hjælp. Men hvem er så mit medmenneske, min næste? Lignelsen om den barmhjertige samaritaner fortæller, at det kan være en hvilken som helst person. Det behøver ikke altid være nogen, jeg umiddelbart kender eller er beslægtet med. Den tanke, at alle mennesker principielt kunne være "min næste", gør det til en etisk opgave at se en værdi i alle mennesker.

Jesus går videre endnu. Han siger, at vi skal elske vore fjender og bede for dem. Når nogen slår, er løsningen ikke at sætte sig til modværge, men derimod at vende den anden kind til, hedder det i bjergprædikenen. Idealet om at tilsidesætte sig selv til fordel for medmennesket er altså også en central del af den kristne etik. Af samme grund bliver den jævnligt kritiseret for at være alt for radikal, ja faktisk umulig at efterleve i praksis. Hvordan kan man overleve, hvis man altid skal vende den anden kind til? Det lader sig ikke gøre - med mindre altså at alle gør det.

Torsdag d. 15. februar kl. 19.30 vil vi bruge en aften på at snakke om kristendom og etik i dagens samfund. Vel mødt til nogle forhåbentlig gode timer sammen, hvor der er højt til loftet og plads til debat!

 

”Findes der et liv efter de 65+ -  hvordan holder vi os unge lidt længere?”                                                                                                                     

Et munter aften med pastor Christen Væver                                                                                         

Torsdag den 2. november kl. 19.30

Fra Christen har vi fået følgende linjer, om hvad vi kan glæde os til den 2. november:

”Har du det som jeg, at yngre mennesker, allerede da du fyldte 50 år, opfattede dig som gammel? Da jeg fyldte 50, og det kom i Amtsavisen, var der en konfirmand, der sagde til mig: ”Nå Væver, nu har du nået hastighedsgrænsen!”

Derefter fejrede jeg min 50-årsdag de næste 10 år i træk, men da jeg nåede de 60, var der ikke noget at gøre – jeg lignede virkelig en 60-årig.

Vi kan slet ikke være i tvivl: vi kan mærke, at vi bliver ældre, og der er ikke andet at gøre ved det måske – end at vi ler af det? F.eks. så har jeg vænnet mig til, at der findes tre aldre for os alle sammen: Ung, midaldrende og ”Hold da op, hvor holder du dig godt!” Når jeg hører disse sidste ord, så ved jeg, at det ikke står så godt til med udseendet, for så ligner jeg en, der passer til alderen. Havde han eller hun da bare sagt: ”Du bliver da også kønnere og kønnere med alderen”, så ville det være noget helt andet!

I skal høre nogle skønne livsbekræftende og humoristiske historier om dette at blive ældre. Historier, der bringer glæde, smil og adspredelse, men også lidt at tænke over. Velkommen til et optimistisk foredrag, som måske giver lidt mere livsappetit og forhåbentlig en befriende latter.

I pausen serveres kage og kaffe.

Tilmelding er nødvendig.  Billetter á  10 €  kan købes i kirken. Ring eller skriv venligst til Margrethekirken senest den 26. oktober.

 

Torsdag den 19. oktober kl. 19.30

”Georgien, Guds moders gyldne lod”

– en billedfortælling   

   

                                                                  

Legenden siger, at da Gud holdt en frokostpause under sit arbejde med at skabe verden, spildte han lidt mad. Der, hvor maden ramte jorden, ligger Georgien i dag!

Måske er det af lutter taknemmelighed over deres frodige land, smukt placeret i Kaukasus, at det georgiske folk har en så lang og trofast historie med Gud. Georgien er et af verdens ældste kristne lande, i det georgiske flag finder man ikke mindre end 5 kors, og der er korsformede kirker og klostre overalt. Georgierne ved, om nogen, at de har en særlig plads i Jomfru Marias hjerte – og i deres eget hjerte er der plads til en dyb begejstring for en særlig kvinde, Nino.  

Georgien er fuld af kontraster: her er storslåede landskaber hvor høje bjerge veksler med dybe dale, en befolkning af yderst venlige og imødekommende mennesker, som elsker gæster og fester. I Georgien dyrker man god mad, god vin og gode historier! Her er et helt unikt sprog med et alphabet, mildest talt for viderekomne, - men kan du ikke forstå det, så fortvivl ikke! Man kan altid slå over i russisk, det taler de nemlig også… Tiden under Sovjet er endnu præsent i hukommelsen - på godt og ondt. Som nok det eneste sted i verden, mindes man stadig Josef Stalin med en vis nostalgi…!

Denne aften er viet til fortællinger om og glimt fra en forunderlig plet på verdenskortet!

Entré: 5 € inkl. kaffe.

 

 

I Margrethekirken gennemføres der et par gange om året spændende foredrag af kendte danskere

I det for gangne år har vi haft besæg af Troels Kløvedal der fortalte om hans utrolige liv på Nordkaperen

Her ses Troels og Pastor Emeritus Chr. Wæver