Nyhedsbrev nr. 2, november 2025

Nyhedsbrev nr. 2, november 2025

Nyhedsbrev nr. 2, november 2025

# Aktuelt Mijas

Nyhedsbrev nr. 2, november 2025

“Intet nyt er godt nyt,” siger man. Det kan vi vist også godt sige, når det drejer sig om nyt fra Margrethekirken. Men det er aldrig helt godt nok ikke at “høre noget.” Det synes vi i Kirkens menighedsråd heller ikke, at det er, men vi har i årets løb ikke kunnet prioritere denne information pga. manglende arbejdskraft. Tørke i nyhedsformidlingen via nyhedsbreve skyldes de berømte ”manglende hænder”, hvilket desværre ikke bliver bedre i det kommende år, hvis ikke der træder friske kræfter til. I den forbindelse minder vi om, at der som sædvanlig er årsmøde i marts, hvor man kan stille op til menighedsrådet, når man er betalende medlem. Som sædvanlig opfordrer vi til at tegne et medlemskab (95 euro pr. kalenderår) og når bare beløbet er betalt inden årsmødet starter, er opstilling til menighedsrådet muligt.

 

I vores sidste nyhedsbrev fra 6. februar 2025 fortalte vi, at vi fra 3 fonde har fået doneret penge til kirkens istandsættelse. Dette arbejde er godt i gang, og det nymalede kirkerum, hvor både vægge, træpaneler, vinduer samt den store port ind til våbenhuset fremtræder smukt. Snart er kirken udvendigt færdig malet.

 

Præster: Da vi i vores ansøgningsrunde til en volontør præst ikke fik besat stillingen, er der til vores store glæde indgået en aftale mellem Danske Kirker i Udlandet og pastor emeritus Hans Krab Koed og domprovst emeritus Torkild Bak om, at de deler kirkeåret mellem sig således, at Hans Krab Koed varetager arbejdet indtil nytår og fra januar kommer Torkild Bak. Aftalen er indgået for 2 år fra 1. august 2025.   

 

Medlemmer: Vi har på det seneste fået nogle nye medlemmer og har 60 betalende medlemmer.

Medlemskontingentet udgør fortsat 95 euro for et kalenderår og snart begynder et nyt. Derfor minder vi om betaling af kontingent. Beløbet kan overføres til kirkens bankkonto. Automatisk betaling via bank kan aftales med egen bank uden vores medvirken. Kirkens konto i Cajamar: (IBAN ES87) 3058 0860 7927 2000 6999 (Swift: CCRIES2A)   

 

Konfirmander: I foråret blev der afholdt konfirmation for 8 unge mennesker og deres familier. Som altid en meget festlig dag. I år er der tilmeldt 12 til konfirmationsforberedelse, og konfirmation datoen er lørdag den 30. maj 2026.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed