Distribution af kærlighed

4.s.e.påske

Salmer:5,218,342,,487,477,724

Undskyld, men jeg skal lige bruge Thomas Blachman en gang til. En af hans fremragende sætninger fra X-factor udsendelserne var den her:

"For mig er musik intet andet end, hvordan man distribuerer kærlighed."

Det er jeg helt enig i. Det er så præcist sagt, som noget kan siges. Men jeg har også lyst til at sige noget tilsvarende ved at lave den om og sige det samme, bare med en anden nuance i sig, men stort set i indholdet det samme, og sige:

"For mig er kristendom intet andet end, hvordan man distribuerer kærlighed."

Men lad os lige blive ved musikken lidt endnu. Her i kirken havde vi fredag aften en vidunderlig musikalsk oplevelse, hvor vi oplevede musik som distribution af kærlighed. Majken Alkil med pigerne fra Lyngby Musicalforening sang, ikke som man lærer det efter teori, men med hjertet.

Det er ikke mindst Majken Alkil som leder, der bærer pigernes vidunderlige fortolkning af sangene. Som opvarmning havde pigerne mange af de sædvanlige korøvelser, som man plejer at have. Skalaer helt op, hvor tonen næsten forsvinder. Stemmepleje i alt andet en politisk forstand. Det var smukt at høre på, mens vi gik og forberedte aftenens koncert. Men på et tidspunkt stod de i rundkreds med hinanden i hånden og så skulle hver pige komme med den tone, som var hendes, hvorpå de andre skulle forsøge at lægge sig op ad den tone, som de havde lyst til.

Og da jeg så det og hørte det, kunne jeg slet ikke lade være med at tænke på Kay Pollaks film "Som i himlen". Dirigenten, hovedpersonen, har som musikalsk mål, at musik skal forene mennesker. Det var det, der skete med pigerne under opvarmingen og senere det, der skete for alle tilhørerne ved koncerten om aftenen. Musik som forener og rører ved sjælen, rører ved det, der får tårerne frem. Rører ved længslen efter kærlighed, rører ved troen på et liv, hvor vi er gode nok, fordi vi har mødt kærlighed.

Majken Alkil sagde, at hun elskede den film, men at hun havde arbejdet på den måde i alle årene med at lede efter det i musikken, der forener. Hun lærer sine piger at synge med hjertet. Og så var det, at vi fik Gabriellas sang til sidst i koncerten. Og hvis ikke netop den er distribution af kærlighed, ved jeg ikke, hvad det er.

Gabriella, som i filmen er gift med en voldelig mand, der slår hende og ikke giver hende hverken frihed eller kærlighed, fordi han ikke er blevet voksen, - hun synger i filmen en sang om sit liv, hvor det i en strofe hedder:

Jag vill leva lycklig

För att jag är jag

Kunna vara stark och fri

Se hur natten går mot dag
Det er længslen efter kærlighed, efter det eneste, der kan gøre mennesker frie, som hun synger om. Vi kommer ingen steder i vort liv, når vi holder hinanden i skak og i tøjler. Vi bliver aldrig frie til at overtage os selv sålænge, der er en anden, som sætter sig på os og bestemmer over os.

Gabriella vil leve lykkelig, fordi hun er den hun er, fordi hun slår til som menneske. Hun vil være stærk og fri og mærke, at natten går mod dag.

Det, der vil frisætte hende, gøre hende lykkelig, er kærlighed. Det er hendes store længsel. Hun længes efter frihed, som er det, at en anden siger: Jeg elsker dig. Det betyder det samme som, at jeg kan li', at du er den, du er. Det er alfa og omega for et menneske.

Både at en anden siger det, og at vi selv bliver i stand til at sige det om os selv. Den, der foragter sig selv, kan verden ikke redde. Intet kan redde den, der foragter sig selv. Men kærligheden kan forvandle og redde alt.

Det menneske, der bare en gang i sit liv har hørt en anden sige: Jeg elsker dig! kan aldrig blive et menneske uden håb og uden selvrespekt derefter.

I de ord er der en frigørende og frisættende kraft, som er fuldstændig umuligt at leve foruden. Fordi vi bliver forbundet med hinanden i kærlighed, sættes vi fri til at leve lykkelige for at være den, vi er.

Og så sker der noget i tilværelsen.

Suzanne Brøgger skriver et sted: "Mennesker er ikke meget for at leve. De organiserer og indretter deres liv som en ventesal til døden. De gør livet til en generalprøve på deres fremtidige fravær."

Sådan må det ikke blive. Det eneste, der for alvor kan forvandle den ventesal til døden, er kærligheden. Det er den, der skal distribueres.

Her kommer det lidt omskrevne Blachman-citat ind:

"For mig er kristendom intet andet end, hvordan man distribuerer kærlighed."

Det er sandheden, der skal gøre os frie. Da vi blev døbte, fik vi den sandhed at vide, at vi ikke er bavianer, men at vi er elskede børn af Gud. Vi er frie børn af livet, vi kan roligt vente på, at natten bliver til dag, fordi vi er elsket fra allerhøjeste sted. Og vi kan roligt være glade for, at vi er dem, vi er. Lad være med at høre efter skolemestre, der siger noget andet. Lad være med at lytte efter moraldommere, der vil give os skyld og gøre os små. Lad være med at dømme dig selv, fordi der sidder et eller andet overjeg inde i dig, som ikke kan li' dig.

Vi er elskede af Gud. Vi er elskede af livet.

Vi kan være vinde og skæve, dumme eller kloge, flotte eller halvgrimme. Sådan noget betyder ikke noget. Det, der betyder noget, er at være levende og at vi får mod til at overtage os selv.

Vi må virkelig føle, at vi lever, som dem vi er.

Vi er frie til at komme og til at gå - ud i det forår, som har været så længe på vej og snart bliver til rigtig sommer.

Derfor kommer vi her i kirken søndag efter søndag for at høre de forløsende ord om, at vi er elskede, den kraftfulde kærlighedserklæring, som er sandheden, der for alvor kan gøre os frie.

Skulle nogen være i tvivl om, hvad kristendom handler om, og det kan man godt blive, når man ser på kirkens historie, så skal jeg hilse at sige, at kristendom er intet andet end, hvordan man distribuerer kærlighed.

Jeg sad og tænkte på det fredag aften under koncerten med musicalpigerne. Hvad er det egentlig lige, der foregår her i huset ved sådan en koncert? Jeg kan huske, engang jeg var sognepræst i Viborg Stift, at vi fik en skrivelse fra biskoppen om, så vidt jeg husker, om at vi måtte være opmærksomme på, at der til kirkekoncerter altid skulle være et kristent indhold i musikken eller i teksterne.

Hvor er det godt, at der er langt til biskopper, hvis de skal bestemme sådan noget. Al den energi og musikalitet, som pigerne leverede, var en af de bedste prædikener, jeg har hørt her i kirken.

Alle tekster - uanset om mange af dem var temmelig ensformige - handlede om længslen efter kærligheden, der siger: Du er god nok! Du slår til!

Og jeg sad og blev så lykkelig for, at vi har en kirke, hvor sådan noget er helt naturligt. Vi må dyrke livsglæden, og vi kan gøre det af hjertens lyst, fordi Gud distribuerer kærlighed her i huset og overalt, hvor folk gider lytte efter ham.

Sandheden skal gøre jer frie, siger Jesus i teksten. Den eneste sandhed den mand kendte, var kærligheden. Det er den, der distribueres her. Og det er en ganske gratis distribution. Det vil sige, det er af nåde altsammen.

Kærligheden kan ikke købes, men den gives frit og kvit i nadveren om lidt. Nadveren er bare en lidt mere indviklet måde fra Gud at sige det samme på: Jeg elsker jer!

Amen