Jeg kan!

15.s.e.trinitatis

Salmer: 14,680,679,,411,477,484

Det ene fornødne. Jeg tror, at jeg fandt det i slutningen af Morten Sabroes bog "Du som er i himlen". Han rejste tidligere på året til USA for at skrive en bog om Hillary Clinton, men kom hjem med en bog om sin mor. Han var søn af "Den Gyldenblonde" og hans mor havde økonomisk succes, så hun senere kunne forkæle sine børn økonomisk, men hun var iskold overfor alt andet end sin egen karriere. Hun gav dem aldrig kærlighed, derfor var hun ikke sådan at slippe. Kærlighed gør fri. Kulde binder. En isdronning er ikke til at komme af med.

Derfor kom Morten Sabroe til at skrive en bog om sit vanskelige forhold til sin mor for at skrive sig fri af vanskeligheden og for at skrive sig videre i sit eget liv. Og han kommer videre. Skønt han som så mange kendte fra den generation ikke kan bruge kristendom til noget, fordi han som dem har fordomme mod den, så bliver han på det sidste blad begyndelsen på et kristent menneske, et menneske, der vil leve et helligt liv, gøre livet helligt, bevæge sig af stier, som får ham til at nærme sig det fornødne i livet.

Det allersidste han skriver i bogen er den indsigt, som han er nået frem til. Han skriver:

"Der er lys og skygge, der er revner og sprækker. Alligevel er intet som før. Det er rigtigt, at man ikke kan leve hver dag, som var det den sidste, men man kan leve den bedre end man gjorde inden døden viste sit ansigt.

Jeg kan. Jeg kan for eksempel sige til Do, at jeg er vild med, at hun er her. Det gør jeg så tit jeg kan komme til det, og jeg er bevidst om hvorfor: Lige pludselig, en dag når vi sætter os ned for at spise, kan livet, som vi kender det, være forbi. Og så findes der ikke bedre ord hun kan leve videre med, end:

"Jeg elsker dig!"

Det vil jeg gerne sige igen og igen.

Inden det er for sent."

Kære menighed

Så tilgiver jeg gerne Morten Sabroe alle fordommene overfor kristendom, for her bliver han selv et menneske, der formulerer, hvad kristendom igen og igen forsøger at få os til, nemlig at få indsigt, at tage vores tilflugt til Gud, så vi kan komme ind på den vej, hvor vi bliver til mennesker, der vil leve et helligt liv og levned.

Jeg kan godt lide den måde, han siger det på: Man kan ikke leve hver dag som den sidste, men man kan leve den bedre end bare ved at være ligeglad.

Det er det ene fornødne, at vi får den indsigt, at vi kan leve bedre end ligegyldigheden får os til. Vi kan ikke bare lade fem og syv være lige. Der er et forhold mellem mennesker, der er så stærk og afgørende, at vi aldrig må lade os pakke ind i en iskappe. Vi må hele tiden gøre det ene fornødne, som er at vedgå vores afhængighed af hinanden.

Det er det vigtigste af alt.

Den mindste sætning i Morten Sabroes bog er sætningen efter, at han har fortalt om den indsigt, at man kan leve bedre end ligegyldigheden foreskriver. Han forvandler "man" til jeg og så skriver han: Jeg kan.

Og han fortsætter:

"Jeg kan for eksempel sige til Do (som er hans elskede kone nu), at jeg er vild med, at hun er her. Det gør jeg så tit jeg kan komme til det, og jeg er bevidst om hvorfor: Lige pludselig, en dag når vi sætter os ned for at spise, kan livet, som vi kender det, være forbi. Og så findes der ikke bedre ord hun kan leve videre med, end:

"Jeg elsker dig!"

Det vil jeg gerne sige igen og igen.

Inden det er for sent."

Det er bare vildt godt at tænke på den måde. Det er at indøve sig i kristendom, det er at forsøge at blive til et helligt menneske, et menneske, som vil leve med respekt for Gud og for den anden, som jeg er afhængig af og som Gud har givet mig.

Det er at nærme sig det sted i livet, hvor vi sætter hinanden fri ved at binde os i kærlighed til hinanden.

Ja måske kan vi i virkeligheden sige, at det er det Jesus siger til allersidst på korset, at det er fuldbragt, at røveren skal være med i Paradis, at bødlerne skal tilgives, at hans mor får en ny søn, at kærligheden lever og at det ny liv begynder nu for dem, der tror, at døden ikke er det sidste, der er at sige om at være. Det er det, der er evangeliet, at vi sættes fri. Vi har ikke en is-Gud, men en Gud af kød og blod og med et hjerte, der er større end den kærlighed vi kender, og som gik ind i kampen og gav sit liv for den frihed.

Kristendom er at blive sat fri til at skabe et menneskeliv sammen med et andet menneske. Kristendom er at øve sig i at blive et helligt menneske, at blive et menneske, der ikke binder andre uløseligt, men som sætter andre fri til at leve.

Det er nu vi må lære det, nu, hvor vi er samlede i Guds hus for at lytte til, hvilken vej vi skal gå. Det er naturligvis kærlighedens vej. Vi skal ikke blive til isdronninger og iskonger, men til levende mennesker, som kan give andre fri ved at sige: Jeg elsker dig.

Jeg tager min tilflugt til Gud Herren, står der så smukt i salmen fra det gamle testamente, som jeg læste for alteret.

Jeg tager min tilflugt til Herre.

Det betyder, at vi koncentrerer os, at vi koncentrerer livet, at vi begynder at tro, at det kan lade sig gøre at forandre os, at vi kan tænke anderledes, at vi kan blive hellige mennesker.

Mennesker, der ved at livet kommer som en gave, fordi det kommer fra den anden, den vi holder af og som vi elsker og fra alle dem, som vi ikke kender. Fordi livet kommer fra Gud Herren.

Jeg tager min tilflugt til Herren, og fortæller om alle hans gerninger. Det er præcis de gerninger, som handler om, at vi som Morten Sabroe begynder at tænke over, hvor vi kan komme videre i vort liv. Vi kan. Vi kan begynde med at sige det ene fornødne til hinanden: Jeg elsker dig. Jeg holder af jer. Jeg kan lide jer, som jeg kender. I skal vide, at jeg ikke ville kunne leve foruden.

Det er det, som det handler om.

Martha kan gå i køkkenet og lave mad. Der kan hun lave mad, så alle forstår, at hun elsker dem. Maria kan sidde og koncentrere tanken om, hvad livet inderst inde er. Og siden kan vi blive klogere af at lytte til hende. De er gode begge to, for hos begge er der mulighed for at øve sig i at blive hellige mennesker, dvs. mennesker, der står til rådighed for andre.

En dag er det bare nødvendigt at vide, at vi var elskede. Derefter bliver alting nemmere.

Amen