Ekstra batterier til lommelygten

1.s.e.trinitatis

Igen får vi læst tekster i gudstjenesten, som leder os på vej til det centrale. Vort liv kan gå med så mange unødvendige ting. Teksterne fortæller os, at der kun er et , der er nødvendigt, og det er at vi mærker, at vi har en sjæl, at vi er levende.

Jeg læste fornylig noget meget smuk i en bog, hvor en person siger, at det eneste vi ønsker af hinanden er en bekræftelse på, at der er kærlighed til, ligesom der er ekstra batterier til lommelygten ved siden af nødhjælpskassen i skabet i entréen.

Det er lige præcis det, der er det vigtigste altid, at der er ekstra batterier til lommelygten, den dag, hvor det virkelig brænder på.

At der er kærlighed til.

Måske kan vi sige, at en gudstjeneste som nu er et fælles projekt, som skal være med til at sikre os de vigtigste batterier. Ved gudstjenesten samles vi for at fortælle hinanden, at der findes kærlighed. Og at kærlighed er det vigtigste af alt.

Skal vi fortælle vores virkelige historie, så bliver det en fortælling om alle de mennesker, som vi har mødt i vort liv. Det bliver ikke en fortælling om, at vi ejer så og så meget, at vi har så og så store lader, men det bliver en fortælling om de mennesker, som gjorde vort liv levende.

Fortællingen om os selv er altid fortællingen om de andre.

Det er det, der er sjælen i vort liv. De andre.

Sjælen er det, der gør os levende. Sjælen er det, der ikke kan samles i lade og hobes op og ejes. Sjælen er, at vi er til, at vi er til i forhold, at vi ikke kan trække vejret uden at vi er i et forhold til en anden. Sjælen er det levende, er de batterier, der gør, at vi kan glædes ved livet.

Når sjælen kræves tilbage, så er det livet, der forsvinder.

Sjælen betyder det ilt, som blodet bærer rundt i legemet og som forvandler legemet til levende stof. Sådan forstod jøderne ordet sjæl. Derfor var og er det forbudt for jøder at spise kød med blod i, for blodet var bærer af sjælen.

At ånde er at være en sjæl.

"Gud Herren dannede mennesket af agerjordens muld og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket blev et levende væsen", står der i det gamle testamentes skabelsesberetning. I den tidligere oversættelse stod der: så mennesket blev en levende sjæl.

Sjælen er bærer af livet.

Enkelt udtrykt handler dagens tekster om, at vi først og fremmest skal koncentrere os om det, der gør os levende, nemlig vores sjæl, i stedet for at koncentrere os om alt muligt andet.

Brug hver eneste dag på at mærke, at du har en sjæl, vil teksterne sige til os. Det er det bedste du kan gøre. Dagen er skabt til at leve i og til at være levende i.

Med andre ord får vi altså at vide i dag, at vi er ejet af Gud. Vi har livet som en gave. Vi lever det takket være gavens giver og ikke takket være bankens velvilje.

Vi ejer slet ikke os selv. Vi lever i kraft af Gud og han ejer os. Det utroligste er at han endog følger os alle dage. Han følger os som hjertets banken. Uden ham ville vi ikke kunne leve. Han går sammen med os dag efter dag.

Evangeliets morsomme vinkel i fortællingen om den rige mand er, at manden var mere rig, end han selv vidste af. Takket være hans rigdom i korn var han måske kommet med i det gode selskab, kommet ind i varmen i banken, så han kunne opnå de billigste lånerenter og få de største fordele. Han var kommet frem i verden, og det er noget, der tæller.

Det han bare ikke havde skænket en tanke hele sit liv det var, at han altid havde haft det fineste selskab nogen kunne tænke sig, nemlig Gud. Livets skaber og giver havde fulgt ham fra den allerførste dag, hvor han selv kunne trække sit vejr. Gud havde venligt stået ham bi gennem alle barndommens og ungdommens trængsler. Med al sin medleven havde Gud fået hans hjerte til at banke i den ungdommelige kærlighed, dengang rigdommen endnu ikke havde lagt beslag på ham.

Gud havde reddet ham uendelig mange gange fra kedsomhed ved at besøge ham i form af hans venner. Gud havde livet igennem givet ham oplevelser. Og han havde ikke lagt mærke til det.

Altså måtte Gud til sidst sige til ham: Din tåbe, hvordan kan du være så blind for, hvad der er vigtigt i livet. I nat kræves dit liv af dig.

Og det var dog det allerrigeste i den rige mands liv. Alt det andet, laderne der kan blive større, pengene og alt det materielle, det er bare krusninger på overfladen. Livet selv er det vigtigste. Det der hele tiden skal kalde på vores vilje.

Så på denne lidt grå sommersøndag, skal vi altså gøres opmærksomme på, at vi først og fremmest er Guds.

Han følger os fra allerførst til allersidst. Nu skal vi se at få vendt os om i den rigtige retning og også følge ham. Det vil sige, at vi begynder at holde af livet, elske det, for det er Gud selv.

Vi skal glæde os over alt, hvad der vokser og trives og kommer til os i vort liv og vide, at rigdommen er endnu større, fordi vi aldrig er alene og kun skal leve for os selv. Gennem Gud, som giver os livet, er vi hjerteligt forbundet med alle andre, som Gud har givet det samme liv. Vi kan slappe af. Vi er ikke vor egen lykkes smede.

Gud er også i det åndedræt, som vi hører, når den og de vi lever sammen med er os nærmest. Gud er i den elskedes åndedræt. Gud er der, som han er i vort eget åndedræt, sålænge det er dag og den nat endnu ikke er kommet, hvor vi har glemt at se.

Gud ejer os. Vi er ikke tilfældigt ragelse, der flyder rundt i verdensrummet. Vi er ikke tilfældigt liv, der ingen betydning har.

Vi er med i Guds eget kompagni og firma. Han ejer os og har givet os en bunden opgave. Livet er ikke vort eget matadorspil.

Du er mit barn, sagde Gud til os dengang vi blev døbt. Jeg er din Gud og vil altid følge dig som en bestemt opgave, nemlig at du må finde mig igen og igen i dine medmenneskers åndedrag og deres betydning for dig og dit liv.

Gud kommer til os i dem, der holder af os. Pointen som den rige mand ikke havde set er, at det er de andre, som ejer ham. Gud kommer til os i dem, vi ikke kan leve foruden, derfor ejer vi ikke os selv, men det er dem, vi ikke kan være foruden, der ejer os.

Så er vi ved begyndelsen igen. Vort forhold til penge og til alting andet må være bestemt af vort forhold til Gud. For han ejer os gennem sine aktier i vore medmennesker.

Der er kærlighed til. Det er essensen af at gå i kirke. Der findes batterier til lommelygten ved siden af nødhjælpskassen i skabet i entréen. De batterier hedder kærlighed og andres øjne, som finder vores.

Gud er i det, der er det levende i os. Han er sjælen i alt. Det er sjælen, vi skal passe på, som det aller dyrebareste i vort liv.

Amen