

Avd. De los Botijos, Urb. Tio Charles Casa 92, 29639 Benalmadena.
Telefon: 952 448 377. E-mail: ellenreguera@yahoo.com

Erik Petersen, kasserer.
Altos Miraflores, Apt. 61, Ctra. de Cadiz, Km. 199,
E-29649 Mijas Costa
Telefon;952 93 23 15.
E-mail: ankeogerikpetersen@yahoo.dk

Ingolf Echberg Petersen
Doña Pilar 66, Crtr. Mijas, 29650 Mijas.
Email: i.echberg@mail.dk
Telefon 952 486 028

Kirsten Kobstrup,
Cerros del Aguila 264, 29648 Mijas Costa.
Telefon: 952 668 374. E-mail: the.kobstrups@get2net.dk
Randi Skovgaard,
C/Antonio Machado 8, Edif. Detelina 4, 7C, 29640 Fuengirola.
Telefon: 606 565 834.
Karsten Erbs, præst og sekretær for menighedsrådet, fast medlem.
C/ Maestra Angeles Aspiazu 10, 2 A, Edif. Andromeda II, 29640 Fuengirola.
Telefon: 952 460 495. E-mail: k.erbs@terra.es
Suppleanter

Gert Hjortshøj.
Paseo Maritimo 17, Edif Lido, Spt. 2A, 29640 Fuengirola
Telefon 627 879 894
Email: britthjortshoj@yahoo.dk

Susanne Wolthers Nielsen
C/ Adelfas 10, Urb. Chaparral, 29659 Mijas Costa.
Email: susannedk@mailme.dk
Telefon 651 153 042

Birthe Fagan Kanmar
Urb. La Sierrezuela 108, 29650 Mijas Costa.
Telefon: 952 471 466. E-mail: aggerholm@terra.es

Alice Szelag
C/Fuente del Algarrobo 6, 2A,
29650 Mijas
Telefon 952 590 419
Redaktion af kirkebladet
Karsten Erbs 952 46 04 95 k.erbs@terra.es
Ellen de la Reguera 952 44 83 77 efreguera@yahoo.com
Jørgen Kobstrup, annoncer 661 714 508 the.kobstrups@get2net.dk
Formand for Margrethekirkens Venner
Aase Rottbøll 952 46 63 61 aarottboll@telefonica.net
Beretning for året 2007.
Kirkegang og kirkelige handlinger.
Det gennemsnitlige antal kirkegængere i 2007 har været 72.7 pr. gudstjeneste, hvilket er en lille stigning i forhold til 2006. Bortset fra en kortere periode blev der atter i år afholdt gudstjenester i hele sommerperioden. Derudover er der foretaget 1 dåbshandling, 7 unge er blevet konfirmeret, 9 kirkelige velsignelser og 5 bisættelser og 1 konvertering.
I perioden 1. feb. 31 maj havde kirken for første gang en praktikant ”ansat”. Line Theresia Svendsen, teologistuderende fra Århus universitet, deltog i denne periode i alt arbejde i og omkring kirken. Det være sig undervisning af konfirmander, tjeneste som kordegn, besøg af ældre medborgere, besøg i fængsler, køkkentjeneste, rengøring og meget mere. Line afsluttede med en meget flot prædiken pinsedag.
Det var en meget stor oplevelse for menigheden at have Line i vor midte, og det var med vemod, vi skulle sige farvel. Line gav også udtryk, at hendes ophold hos os havde været meget inspirerende og udviklende. Karsten skal have stor tak for, at han også gav os denne oplevelse.
D. 4 marts var en mærkedag i Margrethekirkens historie. Den søndag blev kirkens nye orgel indviet ved en festgudstjeneste med organisten Jens E. Christensen ved orglet.
Samtidig tog vi en bevæget afsked med kirkens mangeårige organist Sid Wright, som har spillet for den danske kirke her siden 1997.
Vi kunne samtidig byde velkommen til kirkens nye organist Richard Bartram, uddannet organist fra konservatoriet i Toronto, Canada.
Orgelet er skænket af Augustinus fonden.
D. 1. april blev afholdt konfirmation for de unge, som i vinterens løb havde modtaget undervisning af Karsten Erbs og Line. Som vanlig var kirken fyldt til bristepunktet denne søndag og bagefter med hygge i patioen i det meget smukke forårsvejr.
Vi er glade for, at kunne give også de mange tilrejsende fra Danmark en højtidelig og mindeværdig optakt til den store familiefest i familiens midte.
Høstgudstjenesten d. 30 sep. blev igen i år fulgt op med en velkomstfest i Dansk Spansk Samvirke
D. 7 okt. blev afholdt en aftengudstjeneste med aftensang i pationen, hvor man for første gang kunne se den nye og smukke belysning i patioen. En gave i forbindelse med kirkens 5 års fødselsdag.
Karsten Erbs har før jul holdt julegudstjeneste for den danske koloni i Madrid og i årets løb fortaget kirkelige velsignelser og begravelser udenfor Margrethekirken.
De 2 julegudstjenester i Margrethekirken juleaften var som vanlig meget velbesøgte. Der var i år ikke mulighed for julemiddag i kirken efter gudstjenesterne, hvilket rigtig mange af de faste gæster var meget kede af. Dette er i erindring til juleaften 2008.
Nytårsaften indledtes kl 18 med Dronningens nytårstale på den nye store fladskærm, herefter pindemadder og cava og afsluttende med gudstjeneste.
Kirkekoret, der startede ultimo 2005, har i årets løb medvirket ved gudstjenester og andre arrangementer.
Som kordegne ved årets gudstjenester har medvirket Keld Skovgaard, Lisbeth Ravn Ellen de la Reguera, Gunne Petersen og Ebbe Juul Hansen.
Medlemstal, årsmøde 2007 og menighedsrådsmøder.
Der er i årets løb tilgået 56 nye medlemmer. Desværre har der også været ”naturlige afgange” og beklageligvis også nogle, der ikke har vedligeholdt deres medlemskab. Ved årsskiftet er der således 512 medlemmer, hvoraf de 66 er livsvarige. Medlemmerne tæller også 3 æresmedlemmer.
Der har i året været afholdt 9 menighedsrådsmøder, hvori suppleanterne deltog aktivt.
Ved årsmødet genvalgtes Ebbe Juul Hansen og Ellen de la Reguera. Som nyt medlem valgtes Ingolf Echberg. Som suppleanter valgtes i numerisk rækkefølge Gert Hjortshøj, Susanne Wolthers Nielsen, Lisbeth Ravn og Birthe Kanmar Fagan.
Som revisorer genvalgtes John Frank og Keld Skovgaard. Som revisorsuppleant genvalgtes Ole Toftegaard.
Efter 5 år som kasserer ønskede Gunni Petersen ikke at lade sig genopstille til menighedsrådet. Formanden rettede en stor tak til Gunni for hans utrættelige, grundige og nidkære arbejde med at styre kirkens økonomi samt for godt samarbejde og venskab. Årsmødet kvitterede med stor applaus.
Øvrige aktiviteter.
Der har i årets løb været afholdt de kendte aktiviteter som sangaftener, kirkefrokoster og udflugter, der gik til henholdsvis Malaga og Kastanjeskovene. Basaren og Syng julen ind havde samme succes som tidligere. Der afholdtes for første gang en onsdagsjulecafé som optakt til julearrangementet.
Af særlige arrangementer skal nævnes en kirkekoncert men Lis og Per , en musicalaften og en koncert med Sjællandskoret. I tilknytning til indvielsen af det nye orgel afholdtes en orgelkoncert med organist ved Vor Frelsers Kirke, Jens E. Christensen.
Året bød også på helt nye og spændende tiltag. Her skal først nævnes de tre højskoledage med Hanne Tylén med overskrifterne Grundtvig, Island og K.E. Løgstrup. Ca. 50 deltagere fik nogle overordentlig spændende dage og ”forsøget” med et arrangement af den karakter var en succes.
En nyhed var også en barokkoncert og en klassisk julekoncert. Begge arrangeret og udført af kirkens organist og frue. Endelig gennemførte Karsten Erbs selv en aften med titlen ”Ind i Musikken” med underteksten, Johan Sebastian Bach.
Margrethekirkens venner har haft 2 meget store koncerter, nemlig en jazzaften med Christoffer Bo Bramsen og venner og en aften med Tove Hyldgaard og Tonni Landy med titlen ”Tro håb og kærlighed”.
Kirkens lidt ”smalle” koncerter kan publikumsmæssigt ikke hamle op med de kendte kunstnere, som Margrethekirkens venner henter ned fra Danmark, men der skal også være plads til det ”smalle”, når kirken også ønsker at kunne manifestere sig som alsidig kulturinstitution.
Kirkebladet.
Der er i årets løb udgivet 3 numre af kirkebladet, der er en uvurdelig kommunikationskilde til menigheden.
Bladet har en stadig tilgang af annoncører takket være en overordentlig stor indsats af Jørgen Kobstrup. En meget stor tak til ham, redaktionen og alle vore annoncører, som er medvirkende til, at udgivelsen er og bliver en stadig større økonomisk gevinst for kirken.
Foreningen Margrethekirkens venner.
Ved foreningens sidste generalforsamling afgik Christen Mærsk som formand. Christen Mærsk var med til indstiftelsen af foreningen i nov. 1999. At foreningen i dag indtager den position den har og her ikke mindst økonomisk skyldes i høj grad Christen’s utrættelige indsats og hans kærlighed til kirken.
Der skal fra menighedsrådet og menigheden lyde en dybfølt tak for hans indsats.
Som ny formand blev valgt Aase Rottbøll, som vi kender og altid har haft et perfekt samarbejde med. Velkommen i vor midte.
I kirkens regi har foreningen som tidligere omtalt afholdt 2 meget velbesøgte koncerter.
I årets løb har kirken modtaget beløb til indkøb af havemøbler, klapstole, nyt TV udstyr m.v. til i alt 6700 Euros.
En stor tak til vennernes bestyrelse for deres aldrig svigtende interesse for kirkens ve og vel.
Margrethekirken.
Vi har i år modtaget en meget stor pengegave på ca. 31000 Euros fra direktør Ole Tougaard, der begrundede gaven med den store glæde, som han personligt havde af kirken og dens virke.
Vi er meget taknemmelige for den meget smukke gestus og vil bestræbe os på fortsat at leve op til de forventninger, der stilles os.
Bl. a. med baggrund i denne gave er der i årets løb gennemført en del nødvendige, men også ”kosmetiske” bygningsarbejder. Elinstallationer er forbedret og udbygget, murerne mod patioen har fået en renovering, taget over kirkebygningen er repareret for enkelte utætheder. Hertil kommer installation af lampegaven til patioen og renovering af kirkens toiletter. Præsteboligens 2 badeværelser har også fået en meget tiltrængt fornyelse.
Kirken har nu en alder på 6 år og med det store ”forbrug” , der er af vore faciliteter er det nødvendig med sådanne vedligeholdelsesarbejder, der kan være meget svære at afholde over den normale drift.
Først på året blev den store gave fra Augustinusfonden indkøbt og taget i brug. Det store orgel har udover gudstjenesterne være brugt ved mange andre lejligheder. Vi har ved flere lejligheder tilkendegivet vor taknemmelighed overfor fonden i skrift og billeder.
Kirkens basar og ”Syng julen ind” fremviste i 2007 et udbud af lotteri gaver af hidtil uset omfang.
Dette skyldtes først og fremmest vore gode sponsorer, men i høj grad også Kirsten og Jørgens Kobstrup’s utrættelige arbejde. Hjertelig tak til vore givere og indsamlere.
Årets mange og heldigvis velbesøgte arrangementer har lagt et meget stort arbejdspres på vore frivillige medhjælpere. Nogle yder en helt ekstraordinær indsats året igennem og måske for enkelte med stor med risiko for, at man kører træt. Jeg vil ikke nævne navne, da det nok ikke er nødvendigt. De, der kommer i kirken, ved udmærket, hvem det er.
De, der gør en mindre indsats, er for helheden også meget nødvendig og meget kærkommen. Hjertelig tak til alle, uden jer var Margrethekirken ikke det den er.
Endelig tak til vort præstepar for deres energiske indsats og tak til menighedsrådet for et godt og frugtbart samarbejde.
Ebbe Juul Hansen
Referat af Margrethekirkens årsmøde 2008
søndag den 17. februar 2008 kl. 12.15
Dagsorden:
1. Velkomst.
Formand Ebbe J. Hansen byder velkommen til forsamlingen og takker for det store fremmøde ca. 50 personer.
2. Valg af dirigent.
Mona Davidsen bliver foreslået som dirigent godkendt med applaus.
Mona Davidsen informerer forsamlingen om, at der ikke er indkaldt korrekt til årsmødet og spørger, om det kan accepteres, at årsmødet fortsætter ingen har noget at indvende dertil, og årsmødet fortsætter.
3. Formandens beretning.
Formanden aflægger beretning for 2007 ingen spørgsmål eller bemærkninger beretningen godkendes af forsamlingen.
4. Forelæggelse af revideret regnskab for kirkens drift.
Kasserer Erik Petersen aflægger regnskabet for 2007 gennemgår de store iøjnefaldende indtægter/udgifter regnskabet godkendes uden spørgsmål.
5. Budget for år 2008.
Kassereren fremlægger budget for 2008 igen med nogle få bemærkninger til større indtægter/udgifter.
6. Fastsættelse af det årlige kontingent for 2009.
Menighedsrådet foreslår uændret 50 Euro.
Forslaget vedtages.
7. Modtagne forslag.
Ingen indkomne forslag.
8. Valg af menighedsrådsmedlemmer samt suppleanter.
I henhold til vedtægterne er 3 medlemmer på valg:
Kirsten Kobstrup (modtager genvalg)
Randi Skovgaard (modtager genvalg)
Erik Petersen (modtager genvalg)
Endvidere opstiller (i alfabetisk rækkefølge):
Gert Hjortshøj
Birthe Fagan Kanmar
Susanne Wolthers Nielsen
Alice Szelag
Mona Davidsen informerer kort om reglerne for opstilling af rådsmedlemmer samt suppleanter, hvorefter der gås over til den egentlige skriftlige afstemning.
Gunni Petersen og Keld Skovgaard står for indsamling og optælling af stemmerne. De tre som modtager genvalg fortsætter i rådet og de øvrige fire opstillede bliver suppleanter.
9. Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter:
John Frank
Keld Skovgaard
Begge genvælges med applaus som revisorer.
10. Eventuelt
Ebbe J. Hansen holder takketale til Christen Mærsk, med stor tak for hans virke i Margrethekirkens Venner og han udnævnes til æresmedlem af Margrethekirken.
Derudover takkes Lisbeth Ravn for sin tid som suppleant.
Karsten Erbs holder takketale til rådet, suppleanterne og alle de frivillige for deres store arbejde i årets løb, samt tak til Christen Mærsk og Lisbeth Ravn.
Mona Davidsen fortæller om besøgstjeneste og behovet for det at oprette et netværk, der kan løfte det sociale ansvar vi har for hinanden. Derudover kort om vedtægtsændringer og om de fejl der har været i proceduren for indkaldelsen til årsmødet.
Mødet afsluttes og med baggrund i, at ændringer af vedtægterne på et årsmøde i henhold til § VIII i gældende vedtægter kræver mindst 2/3 af foreningens medlemmer er til stede og at mindst ¾ af disse stemmer for ændringsforslagene, afholdes derfor:
Ekstraordinært årsmøde
søndag den 17. februar 2008 kl. 13.15
Dagsorden:
1. Velkomst. Ved formanden Ebbe J. Hansen
2. Valg af dirigent. Mona Davidsen vælges igen.
3. Forelæggelse af forslag til vedtægtsændringer og afstemning om disse.
Mona Davidsen fortæller om proceduren for afstemning m.h.t. vedtægtsænd-ringer og Ebbe J. Hansen informerer om ændringerne i vedtægterne.
Menighedsrådet får bemyndigelse til at ændre ”ubetydelige” sætninger i ved-tægterne m.h.p. godkendelse i DSUK (Danske sømands og udlandskirker) samt i Junta de Anlucia.
Ændringerne blev vedtaget af forsamlingen.
Ebbe Juul Hansen
Formand for Meninghedsrådet