Jesu 12 disciple
Kirkens billeder af disciplene er et kunstnerisk arbejde udført af Åsa Hvid-Hansen. Hun er svensk og bor i Sverige nu efter en del år på Solkysten. Billederne er udført for ca. 20 år siden
Da hun flyttede tilbage til Sverige forærede hun sin danske veninde Mette Kjøller disse billeder (et lignende sæt blev skænket til den svenske kirke i Fuengirola).
Fra Mette Kjøllers dødsbo fik vi i 1998/1999 denne billedrække, som blev ophængt i Margrethekirken til kirkens indvielse den 4. november 2001.
Discipel er et latinsk ord, discipulus, og betegner den, der lærer = elev. Navnet discipel bliver anvendt mere bredt i Det Nye Testamente og ikke udelukkende om de 12 af Jesus udvalgte, som her er afbilledet, flere af dem sammen med deres attributter (kendetegn).
Disciplene bliver ligeledes benævnt apostle også et græsk ord, som betyder udsendinge og betegner i Det Nye Testamente de af Kristus udsendte missionærer.
De 12 billeder (fra venstre mod højre) forestiller:
Filip Jakob den Yngre (formentlig identisk med Jakob Alfæus´søn) Bartolomæus (man har ment, at han kan være den samme som den i Johannes Evangeliet 1,45 51; 21,2 omtalte Natanael) Simon (der endvidere kaldes Zelotes ”den nidkære” , omtales i Mattæus Evangeliet 10,4 med tilnavnet ”Kananæer”) - Andreas (bror til Simon Peter. Det er disse to, som først blev kaldede af Jesus iflg. Markus Evangeliet 1,16-18) Simon Peter (hvis oprindelige navn kun var Simon, tilnavnet Peter fik han af Jesus, Markus Evangeliet 3,16) Johannes (Zebedæus´ søn, bror til Johannes. Johannes har iflg. traditionen skrevet det fjerde evangelium) Jakob (Zebedæus´ søn, bror til Johannes. Jakob er Spaniens skytshelgen (Santiago) Mattæus (tolder i Jeriko. Hos Markus og Lukas hedder han Levi. Mattæus har iflg. traditionen skrevet det første evangelium) Thomas Taddæus (nævnt i Markus Evangeliet 3,18, medens der i discipelfortegnelsen i Mattæus Evangeliets kapitel 10 står Lebbæus for samme person) Judas Iskariot (tilnavnets betydning er ukendt, måske refererer dette til en by lokalitet. Det var Judas, der forrådte Jesus til de jødiske myndigheder).